Bobo's blog

Mit billede
Her vil jeg fortælle lidt om, hvad der sker i min Border Collie Bobo's liv.

onsdag den 18. august 2010

Så trænes der rundering og spring

I dag har Bobo og jeg været i uofficel træning, jeg ville rigtig gerne træne lidt rundering. Min træners kæreste Paw var venlig og stillede op som figurent, temmelig meget skjult figurent... Vi ville gerne træne, at Bobo  ikke smække poterne på figurenten, når han(ifølge ham selv) har galpet længe nok, men I dag syntes Bobo så ikke, at det var spor nødvendigt at "tigge" efter bolden! eller det var ihvertfald så lidt, så Paw ikke opdagede det, men ret skal være ret, Paw er en stor mand, og Bobo rørte ham ikke. Det gode var, at Bobo halsede i ret lang tid, og det plejer at være efter et stykke tid med halsgivningen, at han "giver pote".

Jeg trænede selvfølgelig også "spring" og det gik lige så fint som det plejer, så der var ikke noget at rette på. Jeg skal bare huske at sige "spring" med min meget lyse stemme, så springer Bobo som en lille sort/hvid hjort :-)

Apport, lineføring og stå, gik også fint, ingen problemer overhovedet. Så alt i alt en ok træning, men jeg må sige, at jeg glæder mig til at vi kan gå i gang med b-hunde-træningen, jeg er begyndt at kede mig lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar